”Aikido er den groundede vej fra konflikt over kontakt til konsensus”

 

Chr aikido .jpg

Dai-Sempai Christian er privatpraktiserende psykolog i Odense og opvokset tosproget (dansk og engelsk [UK]).

Som barn var Dai-Sempai Christian plaget af mobning og ikke velfungerende motorik, men efterhånden oplevede han, at træning i kampkunst gav ham nogle vigtige brikker til livets puslespil.

Aikido endte med at blive en livsstil for Dai-Sempai Christian, der i dag har graden 4. dan og er instruktør i Reishin Dojo.

Han har gennem årene været på mange træningslejre og har i flere omgange trænet under Aikikai Hombu Dojos instruktører, ikke mindst Moriteru Ueshiba (lederen af Aikikai og barnebarn af Aikidos grundlægger).

 

Dai-Sempai Christians vej til Reishin Dojo

Dai-Sempai Christian startede som 10-årig med at træne karate, men da han som 23-årig stiftede bekendtskab med aikido, blev dette begyndelse på en livslang kærlighed. Han blev 1. dan (sort bælte) i 1994 og blev umiddelbart efter udnævnt til aikido-instruktør i klubben ”Bosatsu” i København, hvor han boede på det tidspunkt. Fem år senere blev han 2. dan, og han fortsatte med at undervise i aikido, indtil han i 2003 flyttede til Odense.

I 2005 kom Dai-Sempai Christian til Reishin Dojo, hvor Sensei Merea gav ham et nyt aikido-hjem, udviklede og integrerede hans teknikker, og efterhånden graduerede ham til først 3., siden 4. dan. Ikke længe efter blev Dai-Sempai Christian på Sensei Mereas foranledning tildelt diplom som Shidoin (autoriseret underviser på chefinstruktørniveau, officielt anerkendt af Hombu Dojo).