Træning (Tider, priser etc.)

Priser for medlemskab

Medlemskontingentet er 600 kr. pr. kvartal for voksne og 500 kr. pr. kvartal for børn (hvortil kommer 50 kr. om året for medlemskab af Dansk Aikido Forbund).

.

Træningstider

Træning med stav (jo) Sådan kommer du i gang!

Hvis du synes, Aikido lyder som noget for dig, møder du blot op i klubben (Ravnholtvænget 8-10, 5230 Odense M) på en træningsaften. Du er selvfølgelig velkommen til bare at kigge på, men vi opfordrer altid folk til at bruge deres ret til en gratis prøvetime for at få et indtryk af tingene, inden de melder sig ind. Tag noget tøj med, som du kan bevæge dig i, f.eks. et joggingsæt (men ingen sko - Aikido trænes på bare fødder). For børneholdets vedkommende skal du helst være fyldt 8 år, men ellers stiller vi ingen krav til alder eller fysisk form; vores medlemmer spænder aldersmæssigt over tre generationer, og er du ikke i form, når du starter, kommer du det nok med tiden!

Indmeldelse sker ved, at man udfylder indmeldelsesblanketten - og indbetaler kontingentet vha. det girokort, som man derefter får tilsendt.

 

Øvrige praktiske forhold

Som ved megen anden almindelig idrætsudøvelse gælder det også for kampkunst, at ure, smykker m.m. ikke bæres under træningen, da de kan forvolde skade. Af samme grund bør finger- og tånegle altid være kortklippede.
Normalt trænes der i Dogi (den hvide bomuldsdragt med bukser, jakke og bælte), som bør anskaffes, når man har besluttet sig for, at Aikido er sagen. Disse fås i en masse forskellige typer og kvaliteter, som prismæssigt ligger mellem 300 og 1.500 kr. Du kan købe en Dogi  via de specialforretninger, som forhandler udstyr til kampsport og kampkunst. Type og kvalitet er op til dig (men vi svarer gerne på spørgsmål) - det eneste krav er, at den er hvid...

Dojo-etikette

En Aikido-Dojo er en kampkunstskole - ikke en gymnastiksal. Det er et sted, hvor man lærer Aikido - på japansk manér og efter de retningslinjer, som Grundlæggeren, Morihei Ueshiba, har fastlagt. En seriøs, ærlig og anstændig holdning er derfor afgørende gennem hele læringsprocessen i Aikido.
Hver enkelt bidrager til at skabe en positiv, harmonisk og hensynsfuld atmosfære i dojoen. Der lægges meget stor vægt på respekten for Grundlæggeren af Aikido, for Sensei og Sempai og for hinanden - såvel som for redskaberne i Dojo'en.

For den, som gerne vil vide lidt mere, kommer her en kvik-guide til god opførsel - men alt, hvad der foregår i Dojo'en, er faktisk indeholdt i den gamle instruktør-opfordring: "Gambatte kudasai!" (Gør dit/jeres bedste!). Svaret er: "Gambarimasu!" (Jeg/vi vil gøre vores bedste!).